Siden er under ombygning

Hav tålmodighed – indholdet roder lidt som en byggeplads undervejs, men vi vil hellere bevare et vist informationsniveau og leve med rodet end at lukke helt undervejs.

Næste roman udkommer i september 2018 og har arbejdstitlen Smaragdsliberen.

Foredragskalenderen er opdateret. Alle henvendelser om foredrag skal rettes til Forfatterforedrag.

Orkansæsonen og stilheden

Monica er en måske lidt usædvanlig præst. Beate, hendes gode veninde, er forsvarsadvokat. Monica er lykkeligt gift og taler med Gud. Beate var lykkeligt gift, men har mistet sin mand i en trafikulykke, som hun føler sig delvist ansvarlig for.

Hen over et år krydser de to veninder ind gennem forskellige menneskers liv: En guatemalansk teenagepige opvokset på et børnehjem, en mafioso, en ung hashhandler, en forelsket politimand og en lun jæger med fingeren klar på aftrækkeren.

Orkansæsonen og stilheden handler om tro, retfærdighed, selvtægt, kærlighed, sorg, forelskelser, drab og tilgivelse.

Anne-Cathrine Riebnitzsky har modtaget BogForums Debutantpris og Boghandlernes Gyldne Laurbær for sine to tidligere romaner, Den stjålne vej og Forbandede yngel, lige som hun har været nomineret til en række priser, bla. Weekendavisens Litteraturpris og Martha prisen.

LÆS ANMELDELSER HER >>

Orkansæsonen og stilheden – læseprøve